Nyfødtfotografering
 
Den første tid med en nyfødt er noget helt særligt. De små hænder, den bløde hud og de stille øjeblikke tæt på hinanden. En tid fyldt med kærlighed, som fortjener at blive gemt.
Derfor kommer jeg hjem til jer, hvor I kan være i jeres egne trygge og vante omgivelser. Her er der ingen stress eller hastværk, men masser af ro og tid til at være sammen. Vi følger jeres babys tempo, og der er selvfølgelig plads til både amning, bleskift, putning og små pauser undervejs.
Søskende er naturligvis også meget velkomne til at være med.
For mig handler nyfødt fotografering om at fange de ægte og kærlige øjeblikke. De små blikke, de varme kram og nærheden mellem jer. Mit ønske er, at I kan sænke skuldrene og bare nyde hinanden, mens jeg foreviger minder fra en tid, der går alt for stærkt.
 
Lad os tage en uforpligtende snak
 
Sammen gør vi små øjeblikke til minder for livet